Om os

Helen Korsgaard

Carl Korsgaard

KØBENHAVNS PRIVATLÆGE KLINIK

Københavns private lægeklinik drives at Læge Carl Korsgaard og Sygeplejerske Helen Korsgaard. Vi har dannet team i 40 år og er glade for at have mulighed for, at drive en lægeklinik i hjertet af København kun 50 m fra Nørreport Station.

 

HVEM MØDER DU PÅ KLINIKKEN:

 

Læge Carl Korsgaard

har mange års erfaring indenfor sundhedsvæsenet og har erfaring indenfor adskillige specialer.

De første mange år var det primært som neurolog, hvor han arbejdede både på Hillerød og Hvidovre hospital. Gennem de mange specialer har han bred erfaring indenfor intern medicin, almen kirurgi, gynækologi, pædiatri og psykiatri. Han har gennem mange år været cheflæge på et hospital ved en stor Amerikansk Base, hvor alle typer af sygdomme og tilstande skulle varetages. Han har gennem flere år, foretaget forbyggende helbredsundersøgelse på amerikanske- og danske klienter. Det har givet en stor erfaring indenfor udførelse, vurdering og gennemgang af såvel almindelige- som specifikke helbredsundersøgelser og attester generelt.

Han har som konsulent stor undervisningserfaring indenfor diverse specialer og undervist fysioterapeuter i flere år.

De seneste år har han arbejdet som praktiserende læge i almen lægepraksis, samt læge ved akutafdelingen på Herlev hospital og akutafdelingen på Hvidovre hospital samt læge ved den Akut Beredskabet i region hovedstad.

 

Sygeplejerske Helen Korsgaard

har arbejdet som sygeplejerske gennem 39 år. De første år arbejdede hun på kirurgisk afdeling og Intensiv afdeling i Hillerød. Herefter blev hun ansat som souschef på skadestue/modtagelsen ved Frederikssund Sygehus. I 1987 afsluttede hun diplomuddannelsen ved sygeplejehøjskolen indenfor ledelse. Hun har arbejdet indenfor flere specialer både medicinske og kirurgiske. Fra 1988 til 1996 var hun dels sygeplejelærer og chefsygeplejerske ved Forsvaret Sanitetsskole i Jægersborg. Gennem ansættelsen i forsvaret blev det til flere efteruddannelser, kurser og er blandt andet uddannet hygiejnesygeplejerske. Hun har været på Cypern og i Jugoslavien og arbejdet som hygiejnesygeplejerske konsulent ved forsvarets udstationeringer. I 1996 blev hun ansat i sygehusledelsen ved Køge Sygehus som uddannelse- og udviklingskonsulent. Fra 2003 og frem til 2014 har hun været ledende sygeplejerske på en stor Amerikansk Militærbase.

De seneste år har hun arbejdet som sygeplejerske i private virksomheder og har sammen med sin mand Læge Carl Korsgaard etableret Københavns Private Lægeklinik og arbejder her som sygeplejerske og tager sig af det administrative i klinikken.

 

HVEM BRUGER VORES KLINIK

Københavns private lægeklinik fungerer som almen lægeklinik og tilbyder effektiv lægekonsultation og høj faglig kvalitet. Vi har bare lidt mere tid og overskud til hver enkelt klient. Du eller dit barn kan få tid, samme dag du kontakter os, hvis du ønsker - og har behov for dette. Flere klienter kommer fordi de er i byen og kan få konsultation på vej til - eller fra arbejde eller i frokostpausen og på den måde kan spare tid. Andre fordi de nemt kan komme til og fra Nørreport station hvor klinikken ligger lige ved siden af. Andre kommer på baggrund af anbefalinger fra nogle, der har været på klinikken. Forældre med børn, fordi de kan komme til hurtigt som aftalt og uden ventetid. Folk der har brug for en lægeattest til f.eks. kørekort. Vi har flere klienter, som er på forretningsrejse. Så det er alle der har brug for en lægelig konsultation indenfor kortere tid og ikke kan eller ønsker at vente til egen læge har tid.

 

HVAD KAN VI TILBYDE I KLINIKKEN

Klinikken fungerer som en almindelig lægepraksis

Vi udfører grundig kliniske undersøgelser og behandlinger. Vi kan anvende blodprøver, hjertekardiogram, urinprøver, podninger mm.

Vi er tilgængelig når du har brug for os, så vi kan starte behandlingen samme dag og afkorte dit sygeforløb.

Vi ligger vægt på god orientering og der er selvfølgelig mulighed for at ringe til os, hvis der skulle opstå nogle spørgsmål efter besøget.

Vi udfører helbredsundersøgelser generelt og til specifikke jobfunktioner samt udfærdiger attester.

Du kan ringe om morgen mellem kl. 07-11 og få tid samme dag eller hvornår det passer i din hverdag. Der er ikke ventetid, når du kommer. (Tidsbestilling er nødvendig for at vi kan planlægge din konsultation, så du kan komme til som aftalt. )

Klinikken er tilsluttet sundhedsstyrelse (STPS) og Læge Carl Korsgaard er medlem af lægeforeningen, speciallægeforeningen og overlægeforeningen.

Når du kommer hos os, vil du mærke, at vi er glade for vores arbejde og kan lide at være i vores klinik og gør os umage for, at du får den allerbedste behandling for netop dig og/eller dit barn.

DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT RINGE OG SPØRGE OM VI KAN HJÆLPE DIG

TELEFONTID MELLEM 07-11. TLF: 93 87 45 00

Københavns Private Lægeklinik

93 87 45 00

Helbredskonsulenterne ApS

Medlem af lægeforeningen

Medlem af speciallægeforeningen

Medlem af overlægeforeningen

Tilmeldt sundhedsstyrelsen (STPS)